Gå til hovedindhold

Slår modstander i hovedet, ser rødt og begår straffe: Se Forest-keeper tabe kasketten

Temperamentet løb af med Nottingham Forest-målmanden Brice Samba fem minutter før tid, da han slog Stokes Phil Jagielka omkuld, hvilket blev takseret til et rødt kort og straffespark.

Der var action for alle pengene mod slutningen af kampen mellem Nottingham Forest og Stoke. 

Ved stillingen 1-1 og med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid blev hjemmeholdets målmand Brice Samba så irriteret over, at Stokes Phil Jagielka stod i vejen for en hurtig igangsætning, at han slog den rutinerede stopper omkuld. 

Det blev takseret til et direkte rødt kort og straffe, hvilket ikke blev bedre af, at alle indskiftninger var benyttet, hvorfor markspilleren Joe Worrall måtte have handsker på. Han kunne dog ikke forhindre, at Stoke bragte sig i front fra pletten. 

Den vilde afslutning stoppede dog ikke her, for det lykkedes faktisk for Nottingham Forest at udligne til slutresultatet 2-2 dybt inde i tillægstiden. 

Du kan se højdepunkterne fra den vilde kamp i artiklen ovenover.

Andre gode nyheder