Gå til hovedindhold

Stakkels, stakkels knægt: 19-årig skadet efter 20 minutter af debut for storklub - nu er han ude i hele sæsonen

Af: Peter Schulz

19-årige Daniel Arzani udgår med knæskade efter 20 minutter af sin debut for Celtic. Nu er han færdig i resten af sæsonen.

Daniel Arzani havde ventet længe på at få debut for Celtic efter sit skifte på en toårig lejeaftale fra Manchester City i sommer.

Men den 19-årige australiers første optræden - som kom i onsdagens udekamp mod Dundee - blev et mareridt.

Efter kun 20 minutter på banen som indskifter måtte Daniel Arzani nemlig lade sig udskifte liggende på en båre efter en soloulykke midt på banen.

Du kan se hele sekvensen i videoklippet herover.

Den unge kantspiller bekræfter nu via sociale medier, at han ikke kommer tilbage på banen i resten af denne sæson, fordi han har pådraget sig en korsbåndsskade.

-Tak til alle, der har taget sig tid til at vise mig støtte og kærlighed. Jeg gør mit bedste for at svare alle, men prøv venligst at forstå, at dette er et meget vanskeligt tidspunkt for mig, for jeg modtog i dag den dårlige nyhed om, at jeg er nødt til at gennemgå en operation på mit forreste korsbånd, og det betyder, at jeg er ude indtil næste sæson, skriver Daniel Arzani på instagram.

-Jeg undskylder overfor Celtic-fansene for min 20 minutter lange birolle. Dette er dog kun begyndelsen af min rejse, og jeg lover, at jeg kommer tilbage bedre end nogensinde. Dag 1 i genoptræningen starter nu, skriver Daniel Arzani desuden.

HUSK at du kan se skotsk fodbold LIVE på Viaplay.

Andre gode nyheder