Gå til hovedindhold

Spurs-reserve med hattrick: Tottenham SMADRER miniputter - se alle 7 mål her!

Af: Ritzau

Tottenham spillede sig videre i FA Cuppen i England, da Tranmere fra den fjerdebedste række blev slået 7-0.

Tottenham sørgede fredag for at spille sig videre i FA Cuppen i England, da holdet fuldstændig tværede Tranmere ud af den traditionsrige turnering. 

I tredje runde var mandskabet fra Premier League på besøg hos holdet fra den fjerdebedste række, og efter en rolig indledning løb gæsterne fuldstændig hjemmeholdet over ende med en 7-0-sejr.

Tottenham sparede adskillige profiler til opgøret, men alligevel så man den naturlige forskel på de to rækker i løbet af opgøret.

Blandt andre sad Christian Eriksen, Toby Alderweireld og topscorer Harry Kane på bænken, mens førstekeeper Hugo Lloris slet ikke var med i truppen.

Formstærke Son Heung-min havde en friløber i kampens indledning, hvor han burde have scoret, men Tranmere-keeper Scott Davies fik klaret situationen.

Senere i halvlegen var det så brasilianske Lucas, der afsluttede svagt, og 0-0 holdt frem til fem minutter før pausen.

Så tog backen Serge Aurier sagen i egen hånd og bragede bolden i mål til 1-0 fra distancen.

Tre minutter inde i anden halvleg gik det for hurtigt for hjemmeholdets forsvarsspillere, og Son strøg igennem og serverede bolden til Fernando Llorente, som øgede sikkert til 2-0.

Så gik de stærkt, og Serge Aurier øgede til 3-0 med sin anden scoring efter 55. minutter. To minutter senere strøg Son igennem og scorede til 4-0.

To hurtige mål af Llorente i det 71. og 72. minut gjorde det til 6-0, og spanieren kunne nyde sit hattrick, inden han lod sig udskifte med Harry Kane, som scorede til 7-0.

Christian Eriksen blev sparret på bænken i hele opgøret, mens der i stedet var debut til 20-årige George Marsh og 18-årige Timothy Eyoma, der begge blev skiftet ind. 

Se hele programmet for vores FA CUP-weekend herunder:

Lørdag

West Bromwich Albion – Wigan kl. 13.25 på TV3 SPORT og VIAPLAY

Bournemouth – Brighton kl. 13.25 på TV3 MAX og VIAPLAY

Everton – Lincoln kl. 15.55 på TV3 MAX og VIAPLAY

Blackpool – Arsenal kl. 18.25 på TV3 MAX og VIAPLAY

Crystal Palace – Grimsby kl. 19.30 på TV3 SPORT og VIAPLAY

Søndag

Manchester City – Rotterham kl. 14.55 på TV3 MAX og VIAPLAY

Andre gode nyheder