Gå til hovedindhold

Premier League-klub får rødt kort annulleret - selv om det blev tjekket igennem af VAR under kampen

Af: Peter Schulz

Roberto Pereyra skal ikke afsone tre karantænedage for sit røde kort i Watfords FA Cup-opgør mod Tranmere Rovers i lørdags.

Watford har haft succes med en appel efter argentinerens røde kort i slutningen af et meget dramatisk 3-3-opgør i tredje runde af årets FA Cup.

Her førte Watford med 3-0, inden gæsterne fra den tredjebedste række kom tilbage og fremtvang en omkamp.

29-årige Roberto Pereyra blev udvist med to minutter tilbage af kampen, og det røde kort blev efterfølgende bekræftet af VAR-rummet.

Inden det altså nu blev slettet igen.

Det betyder, at Watford kan have Roberto Pereyra med i de kommende tre kampe, som er en udekamp mod Bournemouth på søndag, omkampen mod Tranmere Rovers og så et opgør mod Tottenham.

Watford er placeret som nummer 19 i Premier League men er ubesejret i de seneste fem kampe.

Du kan se situationen, der gav Pereyra et rødt kort, i videoplayeren herover.

Andre gode nyheder