Gå til hovedindhold

Spurs i 'avanceret kontakt' med ung angriber

Spurs i 'avanceret kontakt' med ung angriber

Af: Ritzau

Tottenham forhandler med Basel om et køb af 19-årigt wonderkid fra Schweiz, forlyder det.

Harry Kane spillede i sidste sæson 50 kampe for Tottenham, og manager Mauricio Pochettino er tilsyneladende ivrig efter at sikre, at den engelske landsholdsstjerne ikke bliver overbelastet.

Tidligere på foråret bekræftede argentineren da også, at Tottenham er i markedet efter en forstærkning til angrebet.

Og nu forlyder det, at Tottenham-manageren har besluttet sig for at gå efter 19-årige Breel Embolo, schweizisk landsholdsspiller fra Basel, i sommerens transfervindue.

I hvert fald rapporterer Mercato365, at Tottenham er i 'contact avancé', avanceret kontakt, med den unge angrebsstjerne, som indtil videre har scoret 21 mål i 61 kampe for den schweiziske storklub.

Tottenham har dog konkurrence om angriberens underskrift, rapporteres det, for også de stenrige tyske nyoprykkere fra RB Leipzig er med i kampen.

Breel Embolo er foreløbigt udtaget til Schweiz' bruttotrup til sommerens EM-slutrunde. Han har ni A-landskampe og et enkelt mål indtil videre.

Husk at du kan se årets Champions League-finale mellem Real Madrid og Atlético Madrid LIVE på TV3+ og Viaplay lørdag med optakt i studiet fra kl. 19.00.

KLIK HER for at gå direkte til Viaplay Sport-menuen.

Andre gode nyheder