Gå til hovedindhold

Sky Sports: United-legende klar på jobbet i Leicester eller Everton

Af: Jonas Helmy

Managersædet er frit i Premier League-klubberne Leicester og Everton, og nu gør en gammel Manchester United-kending det klart, at han er interesseret.

Craig Shakespeare fik sparket for nogle dage siden.

I dag blev det så Ronald Koemans tur.

Rygterne svirrer på det kraftigste om, hvem der skal overtage managersædet, og i dag smider Sky Sports et spændende bud på bordet.

Ryan Giggs erklærer sig selv interesseret i begge jobs i et interview med det engelske medie.

-Leicester blev mestre for to sæsoner siden. Everton er en fantastisk klub med en fantastisk historie. Det er to klubber, der ville være meget interessante for mig, siger Ryan Giggs til Sky Sports.

-Men jeg er selvfølgelig klar over, at det er to jobs, som er interessante for mange trænere.

-Jeg har hele tiden sagt, at jeg er åben for tilbud fra klubber, der deler mine ambitioner.

-Der er mange klubber i Premier League, der er interessante, hvilket der også er i Championship og League One for den sags skyld. For mig handler det om filosofien mere end klubbens størrelse eller ligaen, som klubben befinder sig i.

Ryan Giggs nåede at stå i spidsen for Manchester United for en kort stund inden ansættelsen af Louis van Gaal og efter fyringen af David Moyes.

I videoen øverst kan du se, at Ryan Giggs stadig kan levere på grønsværen

Andre gode nyheder