Gå til hovedindhold

Papirarbejde afleveret 14 SEKUNDER for sent: Leicester håber stadig på FIFA-tilladelse til at gennemføre køb

Af: Peter Schulz

Adrien Silva selvtræner i Leicester, der håber på FIFA-tilladelse til at registrere portugiseren udenfor transfervinduet.

Papirarbejdet ankom til FIFA 14 sekunder efter deadline, og derfor er Adrien Silvas skifte for £22m fra Sporting CP til Leicester City endnu ikke gået i orden.

Men FIFA bekræfter nu, at Leicester City med støtte fra det engelske fodboldforbund har appelleret beslutningen om ikke at give midtbanespilleren spilletilladelse hos den engelske klub.

Det skriver engelske Mirror.

Overfor avisen bekræfter en FIFA-talsmand, at man har modtaget anmodning fra det engelske fodboldforbund om at registrere Adrien Silva som Leicester-spiller.

Den 28-årige midtbanespiller træner i øjeblikket alene på Leicester Citys træningsanlæg, men englænderne håber at have ham klar til kamp inden januar, hvor et nyt transfervindue åbner.

Det er BBC-journalisten Steve Crossman, som hævder, at registreringen blev færdiggjort og indsendt blot 14 sekunder efter transferdeadline.

Leicester City ligger lige nu akkurat udenfor nedrykningszonen i Premier League på 17. pladsen.

Senest tabte Craig Shakespeares tropper med 2-3 på hjemmebane til Liverpool. Se målene fra det opgør i videoplayeren herover.

Andre gode nyheder