Sjælden sygdom rammer den Brasilianske trup - må undvære profil til nattens gyser
Brasiliens Richarlison er blevet ramt af fåresyge.
Brasilien er videre til kvartfinalen ved dette års Copa America. En kvartfinale mod Paraguay, som de skal spille natten til fredag.
Men det bliver også en kvartfinale, hvor de må undvære Everton-profilen Richarlison.
Han er nemlig blevet ramt af fåresyge. Som følge af hans tilfælde er hele den brasilianske trup blevet vaccineret mod sygdommen, der får ens hoved til at svulme op, så det ligner et fårehoved - deraf navnet.
I forvejen må Brasilien undvære Casemiro, der sidder ude med karantæne.
Om fraværet får nogle konsekvenser for Brasiliens videre avancement, kan du se direkte fra klokken 02.30 på TV3 Sport.
Mikkel Fuhr Nielsen
mikkel.fuhr.nielsen@nentgroup.com










