Sidste 3F Superliga-runde før jul: Få overblikket her
Af: Web
Der venter flere store kampe i 17. runde af 3F Superliga.
Efterårssæsonen går på hæld, og på Viaplay følger vi den helt til dørs med nogle fantastiske kampe.
December starter på fredag, men det er ikke det eneste, der starter den dag. Der starter 17. runde nemlig også i 3F Superliga.
Randers møder Vejle i en ekstremt vigtig kamp i bunden af tabellen. Vejle kan med en sejr sende Randers under nedrykningsstregen og på den måde gøre julen bitter for Rasmus Bertelsen og kompagni.
Hårdtprøvede OB får søndag besøg af formsvage FC Nordsjælland i en kamp, hvor begge hold jagter en sejr, der kan gøre den lange vinterpause lidt sødere.
Senere søndag venter et klassisk opgør i dansk fodbold. F.C. København får besøg af AGF. AGF har ikke tabt en fodboldkamp i to måneder, så det er et selvtillidsfyldt hold, der tropper op hos FCK, der lige har fået uafgjort mod det tyske storhold FC Bayern München.
Efterårssæsonen i 3F Superliga rundes af mandag aften med et vaskeægte rivalopgør. FC Midtjylland tager imod Viborg, der har den tidligere FC Midtjylland-spiller Jakob Poulsen med på trænerbænken. Midtjyderne er med en sejr sikre på at overvintre på en delt førsteplads som minimum.
Sådan sender vi på Viaplay:
Fredag den 1. december:
Randers-Vejle på Viaplay og TV3 Sport fra klokken 18:30.
Søndag den 3. december:
OB-FC Nordsjælland på Viaplay og TV3 Sport fra klokken 13:30.
F.C. København-AGF på Viaplay og TV3+ fra klokken 17:00.
Mandag den 4. december:
FC Midtjylland-Viborg på Viaplay og TV3 Sport fra klokken 18:00.
Har du endnu ikke adgang til Viaplays sportspakke, så du kan se 3F Superliga? Så kan du klikke HER.
**

**











