Se billede: Dortmund-fans vil IKKE have Götze

Af: Ritzau
Borussia Dortmunds fans er definitivt ikke interesserede i at få den tidligere stjernespiller Mario Götze tilbage.
Borussia Dortmunds fans er ikke interesserede i at få den tidligere stjernespiller Mario Götze tilbage.
Mario Götze forlod Borussia Dortmund i 2013, hvor han skiftede til rivalerne fra Bayern München umiddelbart efter Champions League-finalen mellem de to tyske giganter.
Nu sættes den 23-årige offensivspiller igen i forbindelse med et skifte, denne gang naturligvis væk fra Bayern München, og Borussia Dortmund er en af de klubber, der har været sat i forbindelse med den tyske stjerne.
Men står det til klubbens fanskare - eller i hvert fald dele af den - så skal Mario Götze holde sig langt væk fra Signal Iduna Park.
På det banner, som du kan se på nedenstående billede, sendte Dortmund-fansene lørdag et klart budskab til Mario Götze.
(artiklen fortsætter under billedet)

- Milan eller Madrid. Hovedsagen er, at det ikke bliver Dortmund. Forsvind, Götze, står der på banneret.
Det synes tydeligt, at man ikke har tilgivet offensivspilleren skiftet til rivalerne.
Mario Götze nåede i årene 2009 til 2013 at score 31 gange i 116 kampe i den gule Dortmund-trøje.
Siden er det blevet til 106 kampe og 34 mål for Bayern München, hvor han i denne sæson imidlertid har været skadet og siden ikke har kunnet tilspille sig en plads på holdet under træner Pep Guardiola.
Mario Götze har spillet 13 kampe og scoret fire mål for Bayern München i denne sæson.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








