Gå til hovedindhold

Rommedahl: Schmeichels rekord optager mig ikke

Rommedahl: Schmeichels rekord optager mig ikke

Af: Ritzau

Peter Schmeichel spillede hele 129 landskampe for Danmark, men den store målmand risikerer snart at blive overhalet.

Dennis Rommedahl er nået op på 124 landskampe og mangler derfor kun seks for at være alene i spidsen, og to af dem kan komme inden for to uger, når Danmark møder Georgien og Armenien.

Men rekorden fylder ikke meget hos Brøndby-spilleren.

  • Jeg tænker ikke på det. De sidste to år er jeg blevet spurgt om det, og jo, vi kommer tættere på. Men det er ikke noget, der optager mig, siger Rommedahl ifølge fyens.dk til Ritzau.

Danmark møder Georgien i en venskabskamp den 5. juni og Armenien i VM-kvalifikationen den 11. juni.

Andre gode nyheder