Gå til hovedindhold

Robben gør comeback i Holland - og udgår med skade efter 28 minutter

Af: Peter Schulz

Arjen Robbens hollandske comeback var trist. Det varede kun 28 minutter.

36-årige Arjen Robben lagde egentlig støvlerne på hylden i juli 2019 efter en fantastisk karriere.

Men denne sommer lod kantspilleren sig så alligevel overtale til at vende tilbage til professionel fodbold, da Groningen inspirerede ham med en video med Michael Jordan, som vandt yderligere tre NBA-titler efter sit comeback ovenpå et karrierestop.

Men comebacket for Groningen i den hollandske Æresdivision gik langtfra som håbet for Arjen Robben.

For det første tabte man med 1-3 til PSV.

For det andet udgik Arjen Robben med en skade efter 28 minutter af kampen.

Det ligner en uskyldig situation, men Arjen Robben ved med det samme, at den er gal.

I dyb skuffelse går han fra banen og tager både trøje og undertrøje af på vej direkte ned i tunnelen tilsyneladende uden at sige mange ord undervejs.

Arjen Robben nåede 96 landskampe for Holland og vandt mesterskaber hos både PSV, Chelsea, Real Madrid og Bayern München.

Derudover scorede han i Champions League-finalen i 2013, som Bayern München vandt over Borussia Dortmund.

Andre gode nyheder