Rasende stjernekeeper løber ind i linjedommer -> direkte rødt
Af: Peter Schulz
Stephane Ruffier er så ophidset, at han løber hen og overfuser linjedommeren. Det koster.
Saint-Etienne må undvære anføreren Stephane Ruffier i de kommende kampe i Ligue 1.
Det står klart efter fredagens opgør mod AS Monaco, som Les Verts tabte med 0-4.
I forbindelse med Fabinhos scoring til 0-3 mener Saint-Etienne-spillerne, at der mangler et offside-flag fra linjedommeren - og det lader Stephane Ruffier dommertrioen vide.
Han løber ud til sidelinjen og løber velsagtens også ind i linjedommeren, hvorpå dommeren trækker det røde kort op fra sin lomme.
31-årige Ruffier, som tidligere har repræsenteret det franske landshold, får tidlig fyraften.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










