Gå til hovedindhold

Søndag scorede franskmand på årets vildeste frispark - for tre uger siden lavede han dette

Af: Peter Schulz

Armand Lauriente har vakt stor opsigt med vildt frisparksmål. Men han har faktisk gjort det før - for tre uger siden.

Hvor mange bolde tror du, han har sparket over hegnet på træningsanlægget, inden han blev en mester i at sparke frispark fra lang afstand?

22-årige Armand Lauriente har vakt opsigt for en fuldstændig utrolig frisparksscoring for Lorient i søndagens 1-1-opgør mod Nantes.

KLIK HER for at se det utrolige frisparksmål fra Armand Lauriente.

Men det er faktisk ikke første gang, at den unge franskmand hakker et frispark i kassen langt ude fra.

Man skal nemlig ikke længere end tre uger tilbage for at finde den forrige frisparkskasse fra Armand Lauriente.

Og den har vi gravet frem her. Vi er i anden halvleg af en Ligue 1-kamp mellem Lorient og Saint-Etienne, og vi kommer ind ved stillingen 1-0 til Saint-Etienne.

Armand Lauriente bliver skiftet ind hos Lorient, og han starter med at banke 1-1-målet ind fra små 30 meter.

Senere scorer han også sejrsmålet - dog fra kort afstand - da han dukker op på bagerste stolpe efter et fladt indlæg.

Du kan se begge Laurientes scoringer i videoen herover.

Andre gode nyheder