Polske fans i tumult igen før europæisk kamp
Af: Ritzau
Kampen mellem Aston Villa og Legia Warszawa i Conference League torsdag aften fik en kedelig optakt.
Det er anden gang i efteråret, at Legias fans er i uheldig fokus i forbindelse med en europæisk kamp. Det skete også i oktober, da holdet gæstede hollandske AZ Alkmaar.
Dengang var det ikke bare holdets fans, men også spillere og ledere, der endte i tumult med politiet, ligesom højtstående politikere på begge sider efterfølgende blandede sig.
Aston Villa fordømmer på sin hjemmeside udefansenes opførsel og langer også ud efter Legia Warszawa.
-På trods af utallige opfordringer om samarbejde med Legia Warszawa i forhold til deres medrejsende fans - især i de seneste to dage - har der ikke været nogen hjælp fra den gæstende klub i forhold til den alvorlige sikkerhedssituation, skriver Aston Villa.
På banen vandt Aston Villa 2-1 og overtog dermed førstepladsen i puljen fra Legia Warszawa.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










