Gå til hovedindhold

”Pogseries? Er det seriøst?!” Legende SVINER Pogba og Griezmann for nyt TV-program

Af: Jonas Helmy

Den tidligere EM- og VM-mester med Frankrig Christophe Dugarry er skarp i sin kritik af Antoine Griezmann og Paul Pogbas rolle i et nyt TV-program, der skal følge dem frem imod VM.

Især Paul Pogba, men også Antoine Griezmann, er gået med til, at den franske tv-kanal Canal+ må følge deres vej til VM i Rusland – som en form for dokumentar.

Få timer efter Frankrig smed en 2-0-føring væk og tabte 2-3 i testkampen mod Colombia i fredags løb det første afsnit af Pogseries over skærmen.

Paul Pogba interviewer blandt andre Antoine Griezmann i afsnittet, som har fået meget blandet respons.

Den franske landsholdslegende Christophe Dugarry mener ikke, at stjernernes fokus er på det rette sted frem mod en VM-slutrunde.

-Det kan de simpelthen ikke mene seriøst, siger Christophe Dugarry til RMC.

-Du starter ikke inde for Manchester United, du har ligt tabt til Colombia, og så kan man ses danse og lave sjov få timer efter. Så har man bare tabt fokus.

-Hele nationen forventer store ting fra de store profiler som Pogba og Griezmann. Antoine blev tre’er ved Ballon d’Or!

-Er der ingen omkring disse spillere, der fortæller dem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er? Det virker bare for dumt.

-De er vigtige på landsholdet begge to. På et tidspunkt siger Griezmann, at han hellere ville spille basketball. Vi er tre måneder fra VM – fokuser nu på, hvad der er vigtigt!

-Det er op til dem at lede vejen. Det gør store spillere.

Paul Pogba viste dog her til aften, at han fortsat godt kan træde i karakter på landsholdet med en assist og et smukt mål.

Se alle målene fra Frankrigs sejr over Rusland i videoen øverst

Se Tyskland - Brasilien nu på TV3 MAX og Viaplay

Se Belgien – Saudi-Arabien nu på TV3 Sport og Viaplay

Se USA – Paraguay kl. 01:40 på TV3 MAX og Viaplay


Andre gode nyheder