Gå til hovedindhold

Landsholdskeeper slået ud i VOLDSOMT uheld: Nu er der nyt om hans tilstand

Af: Laurits Lyck

Andrey Lunev fik hamret et knæ i hovedet, da VM-værtene Rusland forleden spillede venskabsakamp mod Spanien. Se hændelsen ovenfor.

Som du kan se i videoen ovenfor, så det grimt ud, da russiske Andrey Lunev i slutningen af den målrige 3-3-kamp mod Spanien blev ramt af et Rodrigos knæ.

Den brasiliansk-fødte spanske angriber jagtede en stikning og kom til at banke ind i Lunev, der fik Rodrigos knæ lige i hovedet og mildest talt blev omtumlet.

Læger blev hastet ind på grønsværen, og den russiske keeper røg direkte på hospitalet.

Russerens klub Zenit Skt. Petersborg skriver nu på sin hjemmeside, at Lunev er sluppet relativt nådigt efter det ubehagelige sammenstød.

-De første undersøgelser viser, at Lunev har fået en hjernerystelse og en dyb flænge i hovedet.

-Hans endelige tid væk fra banen forventes at være mellem én eller to uger. Flere detaljer vil følge, når han undergår flere tests, skriver klubben.

Uheldet indtraf i Lunevs kun anden landskamp for Rusland efter sin debut i oktober måned. Han skal frem mod VM næste sommer kæmpe med det mangeårige førstevalg, Igor Akinfeev, en pladsen mellem stængerne.

Andre gode nyheder