Gå til hovedindhold

Officielt: Lampard til City

Af: Ritzau

Det noget opsigtsvækkende skifte er en realitet. Frank Lampard skifter til Manchester City på en halvårlig lejeaftale.

  • Jeg kan ikke forestille mig at spille for andre klubber efter 12 år i Chelsea.

Sådan sagde Frank Lampard så sent som i maj måned, da hans tid i Chelsea så småt lakkede mod enden.

Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, selvom denne holdningsændring fra klublegenden nok kommer til de fleste Chelsea-fans store fortrydelse.

I juli måned underskrev den mest scorende spiller i Chelseas historie en toårig aftale med MLS-klubben New York City, og derfor var det ventet, at man havde set det sidste til Lampard i Premier League.

Men nu har Manchester City altså glæde af den målfarlige midtbanespiller frem til januar 2015, og det passer manager Pellegrini fint, selvom City-bossen ikke kan garantere fast spilletid:

  • Han ved, vi har et godt hold, og at vi har masser af kampe i Champions League, så han er meget vigtig for vores hold, siger Manuel Pellegrini til Sky Sports.

Frank Lampard scorede 211 mål i 649 kampe for Chelsea.

Andre gode nyheder