Gå til hovedindhold

Mourinho viste klassen: Ønskede samtlige modstandere tillykke

Mourinho viste klassen: Ønskede samtlige modstandere tillykke

Af: Ritzau

José Mourinho kom lørdag ud for en af de større negative overraskelser i sin trænerkarriere, da Chelsea tabte 2-4 til Bradford City fra den tredjebedste række i FA Cuppen på Stamford Bridge.

Men det afholdt ikke den kontroversielle portugiser fra at vise klasse i nederlagets stund.

Således afslører Bradford City på klubbens officielle twitter-profil, at José Mouirnho efter kampen havde overskud til efter kampen at besøge Bradford Citys omklædningsrum.

  • José Mourinho har netop besøgt et ekstatisk udeomklædningsrum for at ønske tillykke til hver eneste City-spiller og medlem af staben. Et ægte strejf af klasse, skriver Bradford City på klubbens twitter-profil.

Mål fra Jon Stead, Felipe Morais, Andy Halliday og Mark Yeates sendte Bradford City videre med 4-2. Gary Cahill og Ramires havde sendt Chelsea på henholdsvis 1-0 og 2-0.

Andre gode nyheder