Gå til hovedindhold

Mourinho skammer sig over 'skandaløst' nederlag

Mourinho skammer sig over 'skandaløst' nederlag

Af: Ritzau

José Mourinho skammer sig over, at Chelsea smed en 2-0-føring væk og tabte 2-4 på hjemmebane til et hold fra den tredjebedste række.

På en lørdag fyldt med gigantiske overraskelser i FA Cuppen var Chelseas nederlag til Bradford formentlig alligevel den største.

Chelsea førte således 2-0 med få minutter tilbage af første halvleg, men alligevel kunne Bradford City fra den tredjebedste række forlade Stamford Bridge som sejrherrer med sensationelle 4-2 i bagagen.

På forhånd havde José Mourinho kaldt det en skandale, hvis Chelsea skulle gå hen og tabe opgøret. Det holder portugiseren ved.

  • Det er en skandale for et stort hold at tabe til et lille hold fra en lavere division. Spillerne og jeg må skamme os, siger José Mourinho til BBC.

  • Frustration er ikke det rette ord. Pinligt ville værre mere passende, siger Chelsea-manageren også.

Hos Bradford City er manager Phil Parkinson anderledes glad for resultatet.

  • Drengene hopper nærmest op og ned i det omklædningsrum, og det, de har præsteret i dag, vil blive husket i meget lang tid. Ikke kun i Bradford men rundt om i hele landet, siger Phil Parkinson til BBC.

Ud over Chelsea måtte også Manchester City, Tottenham og Southampton fra toppen af Premier League lade livet i løbet af lørdagens kampe i FA Cuppen.

Andre gode nyheder