Gå til hovedindhold

Morata åbner op for tysk eller engelsk skifte

Morata åbner op for tysk eller engelsk skifte

Af: Ritzau

Den spanske angriber forventer selv, at hans spillestil passer bedre til engelsk eller tysk fodbold end til italiensk.

Juventus risikerer at miste angriberen Alvaro Morata til sommer.

Den 23-årige spanier sættes i forbindelse med et skifte væk fra den italienske storklub og tilbage til Real Madrid, hvor han kom fra for to år siden.

Men Real Madrid har angiveligt en tilbagekøbsklausul, som gør det muligt at hente Alvaro Morata tilbage til Bernabeu for cirka 30 millioner euro.

Ikke at den spanske storklub ønsker angriberen tilbage, men man kan muligvis altså sælge ham videre til Premier League, hvor både Liverpool og Arsenal har været nævnt i pressen, eller til Bundesligaen med fortjeneste.

Og Alvaro Morata gør ikke rigtig noget for at få rygterne om et klubskifte til at forsvinde. Snarere tværtimod.

  • Jeg er glad for at være i Italien, men Tyskland og England er begge lande, hvor min spillestil måske passer bedre ind, siger Alvaro Morata ifølge Daily Mail til Marca.

  • Jeg kan godt lide Premier League på grund af den måde, som man spiller fodbold. Det er mere attraktivt for en angriber, for det er ikke så taktisk præget som i Italien.

  • Italien er et fantastisk sted at lære sin profession, men det er det værste land for en angriber at vise sig frem i. Jeg er ikke vant til at være nødt til at løbe 14 kilometer i en kamp. Det er tal for en midtbanespiller, siger Alvaro Morata.

  • Men alt dettevil komme mig til gavn i min fremtid, tilføjer den spanske stjerneangriber.

Alvaro Morata kom til Juventus fra Real Madrid i 2014. Han har siden spillet i alt 86 kampe og scoret 25 mål for den italienske storklub.

Derudover står han noteret for seks A-landskampe og en enkelt scoring for Spanien.

HUSK at du kan se masser af LIVE landsholdsfodbold på TV3 SPORT og Viaplay i denne uge.

Andre gode nyheder