Gå til hovedindhold

Milano eller Manchester? Renato Sanches svarer selv på rygterne

Af: Niklas Bøgild

Renato Sanches har understreget, at han gerne vil væk fra Bayern München i jagten på mere spilletid.

Renato Sanches ankom til Bayern fra Benfica sidste sommer for omkring 230 mio. kroner.

Midtbanespilleren var en af de dyreste spillere nogensinde med under 50 kampe i startopstillingen, men fandt det meget svært at komme i startopstillingen i Tyskland.

Den 19-årige midtbanespiller startede bare ni kampe under Carlo Ancelotti i sin første sæson, og med både AC Milan og Manchester United som mulige aftagere, så overvejer han sin fremtid.

-AC Milan er en interessant mulighed, siger Sanches til SportBild

-Hvis muligheden opstår, og klubberne kan blive enige, så vil jeg gerne mødes med dem.

-Lige nu er jeg i Kina med FC Bayern, men efter det vil vi sammen prøve at finde en løsning i München.

-Jeg er ung, jeg vil gerne spille en masse. Det tror jeg, at chancen er større for at gøre i Milan end i München.

-Selvfølgelig vil jeg gerne spille mere. Det er derfor, jeg gerne vil skifte og komme til en klub, der kan tilbyde mig flere muligheder.

Andre gode nyheder