Gå til hovedindhold

Middlesbrough snupper førsteplads fra Sheffield Utd med udesejr over Sheffield Wed

Af: Peter Schulz

Hvis der var én lillebitte trøst i nederlagets stund for Sheffield Wednesdays fans, så må det være, at lokalrivalerne mistede førstepladsen.

Ja, ok, ikke en særlig stor trøst.

Middlesbrough, som ikke havde Martin Braithwaite med i truppen, sejrede fredag aften på udebane på Hillsborough mod Sheffield Wednesday.

Opgøret blev 2-1 efter scoringer fra Muhamed Besic og Britt Assombalonga, inden en fantastisk flot reducering på en helflugter af hjemmeholdets Adam Reach, som selv har en fortid hos netop Middlesbrough.

Det er ikke mange dage siden, at Adam Reach scorede et andet pragtmål for Sheffield Wedneday, nemlig i 1-1-opgøret mod Leeds United inden landskampspausen.

Det sindssyge mål kan du se her:

Er det ÅRETS MÅL i England - han halvflugter den i kassen fra 30 meter  

Middlesbroughs sejr sender Tony Pulis & Co. op på førstepladsen i the Championship med 25 point for 13 kampe.

Tre hold kan imidlertid gå tilbage forbi Middlesbrough med sejre i den resterende del af weekenden.

De tre er Sheffield United, West Bromwich Albion og Leeds United, der ligesom 'Boro, alle har en fortid i Premier League.

Du kan se den opdaterede stilling herunder.

HUSK at der er masser af engelsk fodbold hos TV3 SPORT og Viaplay i denne weekend, hvor vi blandt andet er på pub i Aarhus i forbindelse med storkampen mellem Chelsea og Manchester United.

Det er lørdag fra kl. 12.00.

KLIK HER for at se fodbold LIVE på Viaplay

Andre gode nyheder