Jon Dahl skal betale bøde for at overfuse dommer
I weekendens nederlag til Sheffield Wednesday blev Blackburn-manageren, Jon Dahl Tomasson, fremvist det røde kort, efter at han havde udtrykt sin utilfredshed over for dommeren.
Ved Wednesdays scoring til 2-1 i anden halvleg, var den danske Championship-manager så utilfreds med, at dommeren ikke dømte en forseelse i opløbet til målet, at hans frustrationer løb over med ham.
Se situationen i klippet ovenfor.
FA har tildelt Jon Dahl Tomasson en bøde på 2.000 britiske pund, hvilket ca. svarer til 17.000 danske kroner.
Danskeren har accepteret bøden ifølge BBC.











