Gå til hovedindhold

Medie: Bayern-stjerne svinede Ancelotti: Min søn får bedre træning

Af: Christian Nielsen

Bayern Münchens Arjen Robben har tilsyneladende haft det svært med klubbens fyrede træner Carlo Ancelotti.

Da Bayern München i sidste uge tabte med 0-3 til Paris SG, valgte den sydtyske storklub dagen efter at udstede en fyreseddel til cheftræner Ancelotti.

Siden har det i tyske Bild været fremme, at det specielt var Franck Ribery, Mats Hummels, Jerome Boateng, Thomas Müller og Arjen Robben, der skulle have været utilfredse med Ancelotti.

I den forbindelse følger fodboldmagasinet Kicker i dag op med historien om, at flere af spillerne skulle have været utilfredse med Ancelottis måde at køre træningen på.

Herunder hævder magasinet, at den hollandske stjerne Arjen Robben undervejs skulle have brokket sig og sagt, at hans 9-årige søn fik bedre træning, end den Carlo Ancelotti lagde for dagen i Säbener Straße.

Ifølge Kicker skulle Robben blandt andet have været utilfreds med, at Ancelotti angiveligt ikke tillod Bayern-spillerne at selvtræne som supplement til de daglige træningspas.

Se Nordic Bet Liga-opgøret mellem Vendyssel FF og Esbjerg fB direkte på TV3 SPORT 1 og Viaplay fra i aften kl. 18.45.

Andre gode nyheder