Af: Web
Oprydningen i FC Barcelona er i gang, og her ser Ivan Rakitic ud til at forlade klubben. Ifølge MARCA, er Barcelona og Sevilla nu enige om en sum, der bringer den kroatiske midtbanespiller tilbage til Andalusien.
Ifølge det spanske medie, MARCA, er en aftale om Ivan Rakitic nu lukket mellem FC Barcelona og Sevilla. FC Barcelona har gjort det klart, at de vil rydde op i holdet, efter store sportslige skuffelser i den seneste sæson. Her er den 32-årige spiller kommet i overskud, og ser nu ud til at vende tilbage til Sevilla.
Kroatens kontrakt med Barcelona udløber i 2021, hvorfor det angiveligt er en mindre sum, som Sevilla må slippe. Ifølge MARCA gennemgår Rakitic lægetjekket i Barcelona, og præsenteres snart i Sevilla, som han forlod i 2014.
I Barcelona nåede Rakitic hele 310 kampe, hvor han scorede 35 mål og lavede 41 assists.











