Gå til hovedindhold

Manchester-duo smidt ud af den engelske landsholdslejr: Fik unge kvinder op på hotelværelset

Af: Laurits Lyck

To af de unge nye løver på det engelske landshold er nu sendt hjem og har fået bøder, efter de angiveligt tog unge kvinder med op på deres hotelværelser.

Mason Greenwood og Phil Foden har fået noget at tænke over.

De to unge spillere fra Manchester-klubberne United og City er nemlig blevet sendt hjem fra den engelske landsholdslejr, der mandag drog mod København for at møde Danmark.

Det er nemlig frem, at de på Island har inviteret to unge kvinder op på deres hotelværelse og dermed brudt de coronaregler, der skulle have holdt dem i karantæne.

Udover den offentlige ydmygelse har Greenwood og Foden bøder af det islandske politi på knap 11.300 kroner hver. Det engelske landshold havde nemlig fået dispensation fra at gå i karantæne i 14 dage ved ankomsten Island, som alle andre tilrejsende skal det.

Siden episoden er blandt andet en video af to unge, islandske kvinder, der angiveligt taler med Phil Foden og Mason Greenwood inden et besøg, kommet frem.

Se den herunder:

Phil Foden har ifølge engelske medier en kæreste og et barn derhjemme, mens Mason Greenwood skulle have slået op med sin kæreste i foråret.

Mandag aften har den ene af de unge kvinder skrevet i en story på sin Instagram-profil, at hun hverken har lækket billeder til medierne eller vidste, at Greenwood og Foden var i karantæne. Hun kalder dem gode fyre, der ikke fortjener den ballade, de nu er i.

Andre gode nyheder