Man Utd raser: Middlesbrough udligner efter klar hånd på bolden - VAR lader målet stå
Af: Jacob Quvang
Umiddelbart forventede alle, at Middlesbroughs 1-1-scoring på Old Trafford ville blive annulleret, da Duncan Watmore tæmmede bolden op på sin venstre arm, inden han chippede den over Dean Henderson.
Herefter tjattede Matt Crooks bolden ind i det tomme mål og løb ud for at fejre det med Middlesbrough-fansene.
Manchester United-spillerne havde efterfølgende travlt med at brokke sig til kampens dommer Anthony Taylor for hånd på bolden, men selv om VAR kiggede målet igennem, så fik det lov til at stå.
Det gjorde det, fordi at Duncan Watmore ikke selv scorede. Bolden endte tilfældigt på hans hånd, og de nye regler dikterer, at et mål kan stå, hvis en anden spiller scorer målet, efter den har ramt den første spillers hånd tilfældigt.
**Vurdér selv om målet skulle være annulleret ved at se det i videoen ovenfor. **
Jacob Quvang
jacob.christian.quvang@nentgroup.com










