Lyon holder på Lacazette til erstatning er fundet - Er Chelsea kommet Arsenal til undsætning?
Af: Jonas Helmy
Lyon har netop købt Betrand Traore i Chelsea, hvilket kan vise sig at være en hjælp for deres lokalrivaler fra Arsenal.
For den nette sum af 10 millioner euro har Lyon udstyret Bertrand Traore med en femårig-kontrakt.
Burkina Faso-offensivspilleren nåede 16 kampe på Chelseas førstehold, og strålede ellers i lejeophold i hollandske Vitesse og Ajax Amsterdam.
Den nyhed falder belejligt for Arsene Wenger, der tilsyneladende har udset sig Lyon-angriberen Alexandre Lacazette som det helt store sommer-transfertarget.
De blev dog mødt med en frustrerende nyhed i deres jagt forleden, der lød, at Lyon absolut ikke vil sælge, før en habil erstatning er fundet for franskmanden, der har stået for en stor del af klubbens mål.
Hvorvidt Bertrand Traore kan betegnes som en direkte erstatning er svært at spå om, men om ikke andet vil det formentlig irritere Chelsea, hvis det skulle vise sig, at de har hjulpet Arsenal på nogen måde.
I videoen øverst kan du se Bertrand Traore score for Chelsea mod Stoke
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk









