Gå til hovedindhold

PSG-træner fralægger sig ansvar: Cavani og Neymar må selv finde ud af det

Af: Jonas Helmy

Unai Emery har advaret Neymar og Edinson Cavani om at få styr på tingene efter den pinlige batalje ved et straffespark forleden.

Edinson Cavani sparker straffespark for Paris Saint-Germain.

Det er der måske bare nogen, der har glemt at fortælle holdets nye stjerne Neymar.

I hvert fald var de sydamerikanere ikke enige om, hvem der skulle sparke forleden, og så endte det med et misset forsøg fra Cavani.

PSG-træneren, Unai Emery, har gjort det klart over for dem, at de skal få løst situationen hurtigt, så der ikke er tvivl.

-Jeg har sagt til dem, at de skal finde ud af det selv, siger Unai Emery ifølge Football365.com.

-Det tror jeg sagtens, de kan blive enige om, og de vil formentlig skiftes til at sparke dødbolde fremadrettet.

-Hvis de ikke kan blive enige, så er den endelige beslutning op til mig. Det skal ikke blive et problem for os.

I videoen øverst kan du se episoden, hvor Cavani og Neymar diskuterer om, hvem der skal sparke straffespark mod Lyon


Andre gode nyheder