Lige inden lukketid: Dansk klub henter keeper i Sverige
Af: Frits Ahlstrøm
Fortuna Hjørring har umiddelbart før transfer-vinduet lukkes suppleret sin trup med yderligere en udlænding.
Klubben har hentet den 26-årige svenske keeper Hannah Kohl som erstatning for amerikanske Adelaide Gay, der i sommer vendte hjem til USA efter et halvt år i FC Nordsjælland og senest halvanden sæson i den nordjyske klub.
Hannah Kohl, der er tænkt som gardering for 1. keeperen Freja Thisgaard, kommer fra Gamla Uppsala i Elitettan; den bedste række under Allsvenskan. Hun har en fortid i Hammarby Fotboll og Umeå IK.
Det var Umeå IK, Fortuna Hjørring mødte i sin eneste i finale i UEFA Women’s Champions League; dengang betegnet som UEFA Women’s Cup, der blev lanceret i 2002. Året efter nåede Fortuna frem til slutkampen, hvor klubben tabte 4-1 i Umeå og 2-0 hjemme på hjemmebane.
Fortuna Hjørring, der indledte sæsonen i Gjensidige Kvindeliga med at tabe 2-0 til FC Nordsjælland, spiller på søndag mod FC Thy-Thisted, der i sin første kamp tabte 1-0 til HB Køge.
Programmet for 2. spilledag i Gjensidige Kvindeliga er:
Lørdag 2. september
13:00 Kolding IF – AaB 13:45 AGF – Brøndby IF
16:30 Nordsjælland – HB Køge
Søndag 1. september
13:00 Fortuna Hjørring – FC Thy-ThistedQ
Du kan se alle kampe på Viaplay og desuden AGF mod Brøndby IF på TV3 Sport klokken 13:40.
Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com








