Gå til hovedindhold

Leicester City i superpinlig FA Cup-exit mod League Two-hold - se den iskolde afgørelse

Af: Peter Schulz

Newport County ligger nummer 13 i den fjerdebedste engelske række. Men de var gode nok til at slå Leicester City ud af årets FA Cup.

Der var adskillige overraskelser i weekendens kampe i FA Cuppens tredje runde, men ingen vel meget større end Newport Countys 2-1-sejr over Leicester City.

Godt nok var Premier League-mandskabet uden flere af de allerstørste stjerner, heriblandt Kasper Schmeichel og Jamie Vardy, men alligevel...

Hjemmeholdets Jamille Matt bragte de undertippede Newport foran i begyndelsen af første halvleg, men Leicester City så ud til at have fremtvunget omkamp på egen bane på en fantastisk scoring af Rachid Ghezzal i det 82. minut.

Padraig Amond, som også scorede mod Tottenham i sidste sæsons udgave af FA Cuppen, afgjorde imidlertid kampen to minutter senere på et iskoldt straffespark. Nyd lige den afslutning.

Du kan se alle de tre scoringer i klippet herover.

HUSK at du kan se den sidste kamp i tredje runde af årets FA Cup LIVE på TV3+ og Viaplay i aften med optakt fra kl. 20.00.

Det er kampen mellem Wolverhampton og Liverpool.

Andre gode nyheder