Han har scoret mod Tottenham, Man City, Leicester og M'boro - og nu også Maldon & Tiptree i FA Cuppen
Af: Peter Schulz
Padraig Amond har scoret mod adskillige af de store hold i FA Cuppen - og de små.
I fredagens FA Cup-kamp scorede den irske angriber endnu en gang i FA Cuppen.
Det skete til 1-0 efter præcis 90 minutter af opgøret mellem Newport County og Maldon & Tiptree.
Padraig Amond scorede i januar 2018 i en FA Cup-sejr over Premier League-mandskabet Tottenham, og nærmest præcis et år senere gentog han bedriften mod Leicester City.
I den efterfølgende runde scorede han så mod Middlesbrough, inden han såmænd også nettede for Newport County i femte runde mod Manchester City, som imidlertid løb med en 4-1-sejr.
Du kan se Padraig Amonds seneste FA Cup-scoring i videoplayeren herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk




