Gå til hovedindhold

Laudrup fik uafgjort i drama mod Arsenal

Laudrup fik uafgjort i drama mod Arsenal

Af: Ritzau

Med en sen scoring lykkedes det for Michael Laudrups Swansea at få 2-2 mod Arsenal i søndagens FA Cup-opgør hjemme på Liberty Stadium.

Første halvleg ende uden scoringer, men efter en lille times spil lykkedes det for den indskiftede Michu at bringe hjemmeholdet foran med 1-0.

Længe så det ud til, at den stilling skulle holde kampen ud, men med blot ni minutter igen to opgøret en ny drejning.

Først lykkedes det for Lukas Podolski at udligne til 1-1 på en kraftfuld flugter, og bare to minuter senere bragte Kieran Gibbs Arsenal foran med 2-1 efter flot oplæg fra Santi Cazorla.

Dermed så London-mandskabet ud til at skulle hive sejren hjem, men i det 87. minut eksploderede Liberty Stadium i jubel, da Danny Graham udlignede til slutresultatet 2-2.

Det uafgjorte resultat betyder, at Swansea og Arsenal skal ud i en ny kamp på Emirates i London senere på måneden.

Andre gode nyheder