Bendtner og co. sikkert videre i FA Cuppen

Af: Ritzau
Nicklas Bendtner fik comeback for Arsenal her til aften, og den danske angriber fik 71 minutter i 4-0-sejren over Coventry i FA Cuppen. Men danskeren måtte se sine offensive kolleger løbe med målene.
Lukas Podolski scorede de to første mål, mens Olivier Giroud og Santi Cazorla føjede scoringer til i de sidste seks minutter af opgøret. Cazorla kom ind i stedet for Bendtner.
I aftenens anden FA Cup-kamp spillede Nottingham Forest og Preston North End 0-0.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









