Landsholdsmålmand overfaldet på tankstation
Af: Web
Joe Hart, landsholdsmålmanden i West Ham United FC, har været udsat for et overfald på en tankstation, hvor han blev frarøvet sin mobiltelefon, sin pengepung og sit armbåndsur.
Af Frits Ahlstrøm
Det skete for en uge siden, men er først nu kommet til offentlighedens kendskab.
Ifølge dagbladet The Sun ville Joe Hart fylde benzin på sin bil på vej hjem fra træning i sin klub.
Den 30-årige Joe Hart var netop blevet færdig med at tanke, da tre personer ankom på to motorcykler og omringede ham.
Landsholdsmålmanden led ingen fysisk overlast, men var naturligvis rystet over episoden.
To måneder tidligere havde Joe Hart fået stjålet i sin Range Rovers til 900.000 kroner, mens den stod parkeret foran hans hus i Bowden i Chesire.
Joe Hart, der er noteret for 74 landskampe for England, tilhører Manchester City FC, men var i sidste sæson udlejet til Torino FC og er i denne sæson lejet ud til West Ham United FC, som fredag aften tabte 3-0 til Brighton and Hove Albion FC på hjemmebane.
For knap et år siden var hans holdkammerat Andy Carroll også udsat for et røveri på åben gade på vej hjem fra træning.
Den 28-årige forward holdt for rødt lys med vinduet rullet ned, da en motorcyklist stoppede ved siden af ham. ”Flot ur” sagde han og rev det af håndleddet på Andy Carroll. Det var et armbåndsur til godt 200.000 kroner.
Den 22-årige røver blev i sidste måned idømt seks års fængsel for dette og andre røverier, mens de tre personer, som overfaldt Joe Hart, stadig er på fri fod.











