Klopp vil have Markovic tilbage til sommer

Af: Ritzau
Lazar Markovic får chancen for at vise, at han bør have en fremtid hos Liverpool inden næste sæson.
Det er endnu ikke blevet til det håbede gennembrud i England for Lazar Markovic efter skiftet fra Benfica for £20m i 2014.
Derfor valgte Liverpool under daværende manager Brendan Rodgers i sommeren 2015 at udleje serberen til tyrkiske Fenerbahce i denne sæson.
I denne uge er Lazar Markovic tilbage på Liverpools træningsanlæg, bekræfter manager Jürgen Klopp, som også gerne vil give kantspilleren en ny chance i klubben.
-
Lazar har et muskelproblem, så han er tilbage hos os i øjeblikket. Du er nødt til at spørge lægen efter den præcise diagnose, men han er ikke til rådighed, siger Jürgen Klopp ifølge Daily Mirror.
-
Han er ikke vores spiller i denne sæson, så han er nødt til at vende tilbage.
-
Vi har haft en lille snak om tingene. Jeg har sagt, at i starten af sæsonforberedelserne er han velkommen, og så er det op til ham. Sådan er det i fodbold. Det er en lang preseason, og hvis han vil tilbage til Liverpool til juli, så er han velkommen, fortæller Liverpool-manageren.
-
Vi har ikke mange kantspillere. Alle, som er involveret i forberedelserne, kan få en rolle at spille i næste sæson. Vi har brug for en stor trup på grund af EM.
-
Forsæsonen er en lang periode, hvor man kan vise, hvad man har, og efter det træffer vi beslutninger, konstaterer Jürgen Klopp.
Lazar Markovic nåede i sin første sæson hos Liverpool at spille 34 kampe og score tre mål i den røde trøje.
Du kan se, hvordan det går Liverpool i udekampen i Premier League mod Crystal Palace søndag kl. 14.25 på TV3 SPORT 2 og Viaplay. Se fuldt Viaplay-program for de kommende dage her.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








