Gå til hovedindhold

Karius enig med Liverpool - €10m skifte på vej

Karius enig med Liverpool - €10m skifte på vej

Af: Ritzau

Liverpool er nået til enighed med 22-årig Mainz-keeper, der har frikøbsklausul på 10 millioner euro, rapporterer tysk medie.

Simon Mignolet kan se frem til øget konkurrence i Liverpool-målet i den kommende sæson.

For mens belgieren forbereder sig på Europa League-finalen i Basel onsdag aften, har Liverpools sportslige ledelse angiveligt været i gang med at færdiggøre en aftale med en kommende spiller.

I hvert fald rapporterer tyske Kicker, at Liverpool er enig med Loris Karius fra Mainz om en kontrakt gældende fra den kommende sæson.

Og den 22-årige tyske målmand fik i januar 2015 i forbindelse med en forlængelse af sin kontrakt med Mainz indføjet en frikøbsklausul på 10 millioner euro, cirka 75 millioner danske kroner.

Ifølge Liverpool Echo er de to klubber endnu ikke enige, men englænderne håber angiveligt på at få prisen helt ned omkring £4.7m, altså cirka 45 millioner kroner.

Loris Karius har tidligere i sin karriere været på kontrakt i engelsk fodbold. Det vari 2009 til 2011, hvor målmanden spillede på Manchester Citys akademi.

Karius, som har spillet samtlige minutter for Mainz i Bundesligaen i denne sæson, har repræsenteret Tyskland på U16-, U17-, U18-, U19-, U20 og U21-niveau.

Ifølge polsk Canal+ er Liverpool desuden nået til enighed med Udinese om et køb af den 21-årige midtbanespiller Piotr Zielinski, som i denne sæson har været udlejet til Empoli.

Zielinski deltog i den forgangne uge i et tv-program i hjemlandet, hvor han var iklædt en rød Liverpool-trøje. Han koster angiveligt den engelske storklub 12 millioner euro.

Andre gode nyheder