Gå til hovedindhold

Hjulmands afløser: Jeg vil se følelser, passion og vildskab.

Hjulmands afløser: Jeg vil se følelser, passion og vildskab.

Af: Ritzau

Martin Schmidt kommer forud for lørdagens lokalderby med en lille stikpille til Kasper Hjulmand, som han netop har afløst i Mainz

Danske Kasper Hjulmand har sagt farvel til den tyske klub Mainz, og nu står afløseren Martin Schmidt klar atil at overtage styringen med den kriseramte klub.

Lørdag eftermiddag bliver der budt på ilddåb, når Mainz møder lokalrivalerne fra Eintracht Frankfurt. Ifølge den nye træner kommer netop det opgør med perfekt timing.

  • Jeg bliver nødt til at sige, at vi ikke kunne have valgt en bedre modstander i vores nuværende situation. Jeg ved præcist, hvor vi vil hen. Jeg ved præcist, hvilke principper og hvilken stil, vi vil vise, udtaler Martin Schmidt ifølge ESPN.

Oplægget til kampen er klart. Men det bliver ikke præsenteret uden, hvad der må betegnes som en stikpille til den danske forgænger.

  • Vi vil forsøge at løsne tøjlerne. Jeg vil se følelser, passion og vildskab. Vi skal presse vores modstander, angribe dem højt og forsøge at såre dem. Det er det, jeg vil give til spillerne. Det er det, jeg står for - ikke timevis af teoridiskussion, lyder det yderligere fra Kasper Hjulmands afløser i Mainz.

Selvom Kasper Hjulmand har forladt klubben, er Mainz dog ikke uden dansk islæt på bænken, da Bo Svensson er assisterende træner.

Andre gode nyheder