Gå til hovedindhold

Italiensk klub i matchfixing-skandale

Italiensk klub i matchfixing-skandale

Af: Ritzau

Italienske Catania er havnet i en yderst uheldig sag. 7 ansatte er arresteret for matchfixing.

Sidste sæson var nervepirrende spændende for Catania, som sluttede blot to point over nedrykningsstregen i Serie B. Men de to point kan være købt og betalt, viser det sig nu.

Italienske myndigheder har anholdt syv ansatte i Catania, som altså er mistænkt for at bestikke og påvirke resultater for at undgå nedrykning. Det fortæller italiensk politi i en pressemeddelelse.

Blandt de anholdte er Catania-præsident Antonino Pulvirenti, direktør Pablo Cosentino og tidligere sportsdirektør Daniele Delli Carri.

Det vides endnu ikke, hvordan Catania som klub vil blive straffet, hvis de anholdte bliver kendt skyldige.

Andre gode nyheder