Ballade i Cirkus Palermo: Skulle spille playoff-kampe om oprykning - nu bliver klubben tvangsnedrykket
Palermo er mandag blevet tvangsnedrykket til den tredjebedste italienske række grund af administrativ rod.
I Palermo troede man, at holdet skulle spille med i Serie B's slutspil om den sidste oprykningsplads efter, at holdet fra Sicilien sluttede sæsonen på en 3. plads.
Efter de 36 spillerunder dyster holdene fra 3. pladsen til 8. pladsen efterfølgende om den sidste plads i Serie A, men det får Palermo nu alligevel ikke lov til - i stedet skal holdet nu forberede sig på en sæson i Serie C.
Årsagen er, at klubben mandag er blevet tvangsnedrykket grundet administrative og økonomiske problemer. Det oplyser det italienske fodboldforbund.
I stedet får Perugia lov til at spille med om den sidste oprykningsplads.











