Gå til hovedindhold

Ikke kun i dansk derby: Atletico-fans bombaderer Real-stjerne med "rotter"

Atletico Madrid-fans bombaderede deres tidligere helt med tøjdyr i rotteform under kampen mod Real Madrid. Se de to twitter-opslag herunder.

I april 2017 kastede Brøndby-tilhængere døde rotter efter et par FCK-spillere, da de to hold mødte hinanden på Brøndby Stadion, hvilket skabte diskussioner og forargelse landet over.

De døde - ÆGTE - rotter skulle ramme Nicolai Boilesen, der, trods en fortid på Vestegnen, valgte at fortsætte karrieren hos rivalerne på Østerbro. Det er dog ikke kun i dansk sammenhæng, at man forbinder tidligere spillere med rotter.

I lørdagens Madrid-derby mellem Atletico og Real på Wanda Metropolitano, kunne hjemmeholdets fans ikke dy sig. Her var det Real-keeper Thibaut Courtois,  der fik kærligheden at føle - dog i en lidt mindre grad end FCK-spillerne.

I løbet af kampen blev der kastet tøjdyr i rotteform efter den belgiske målmand. Se det i twitter-opslaget herunder:

Real-keeperen blev også mødt af en voldsom pibekoncert, ligesom en sten med Courtois' navn ude foran stadion også blev overdænget med tøjdyrene angiveligt af sure Atletico-fans. Se det i twitter-opslaget herunder:

Den belgiske målmand tog dog hændelsen med oprejst pande.

-Jeg bryder mig ikke om det. Men hvis det gør dem lykkelige, så er det godt for dem. Vil de kaste ting i hovedet på mig, vil det ikke påvirke mig negativt. Det giver mig bare mere motivation, lød det fra hovedpersonen efter kampen.

Andre gode nyheder