Gå til hovedindhold

Hvem vil have den mest titelvindende fodboldspiller nogensinde? Dani Alves leder fortsat efter ny arbejdsgiver

Af: Jonas Helmy

36-årige Dani Alves skrev et helt særligt kapitel forleden i fodboldens historiebøger.

Turneringens MVP samt Copa America-pokalen.

Det kunne den aldrende brasilianske legende tilskrive sit vanvittige CV efter finalesejren over Peru på 3-1 forleden.

Og så tæller den personlige hæder ikke engang med i hans utrolige rekord; aldrig nogensinde før har en fodboldspiller vundet 40 titler. Dani Alves er den første til at nå den milepæl.

Og så kan vores kommentatorteam Jonas Schwartz og Per Frimann i videoen herover endda afsløre, at det rent faktisk er 41 titler, for han nåede også at vinde en titel med sin brasilianske klub, inden han i en ung alder drog til Europa og regerede.

36-årige Dani Alves er fri på markedet, eftersom han ikke fik sin kontrakt med PSG forlænget, men mon ikke Turneringens MVP i Copa America og den mest prisvindende fodboldspiller i historien, når at finde nye græsgange, inden vinduet smækker i.

Se ham modtage prisen for Turneringens MVP i Copa America i videoen øverst

Andre gode nyheder