Historien om Landsholdsspillernes Bonus – Kapitel 8 - Richard og spillerne fik 6,6 millioner for triumfen i 1992
Frits Ahlstrøm skriver – på baggrund af den nye aftale mellem DBU, Spillerforeningen og spillerne – i en serie af artikler historien om hvordan de danske landsholdsspillere er blevet tilgodeset siden DBU blev stiftet den 18. maj 1889.
Danmark formåede ikke at spille sig frem til VM-slutrunden i Italien i 1990 eller for den sags skyld til EURO 92 i Sverige to år senere. Men det skulle ændre sig.
Der var udsolgt med 20.000 tilskuere i Aarhus Idrætspark den 28. maj 1992 (Kristi Himmelfartsdag), da AGF mødte B 1903 og vandt 3-0 i DBU’s landspokalturnering. Finalen var blevet henlagt til Smilets By, fordi Idrætsparken i København var under ombygning.
Med undtagelse af DBU’s daværende generalsekretær Jim Stjerne Hansen vidste ingen af de tilstedeværende, at landsholdet 12 dage senere ville spille sin første kamp i slutrunden om Europa Mesterskabet i Sverige.
Mens DBU’s formand Poul Hyldgaard før kampen gik en tur på løbebanerne sammen med daværende kulturminister Grethe Rostbøll og hyggesnakkede, talte Jim Stjerne Hansen med UEFA’s præsident Lennart Johansson og sagde tak til tilbuddet om at deltage i EM 92, såfremt det blev aktuelt.
Lennart Johansson havde allerede dagen før ringet til Jim Stjerne Hansen og forberedt ham på, hvad der kunne ske.
Den 30. maj vedtog FN’s sikkerhedsråd resolution nummer 757, der stort set forbød alt internationalt og kulturelt samkvem med Serbien og Montenegro, som stadig spillede fodbold under den gamle føderations navn, Jugoslavien, skønt det gamle Jugoslavien i foråret 1992 var i opløsning efter landsfaderen marskal Josef Broz Titos død.
Den svenske fodboldhøvding bekræftede, at UEFA havde diskvalificeret Jugoslavien som en konsekvens af krigen på Balkan og bestemt, at Danmark, der var sluttet på 2. pladsen efter Jugoslavien i sin kvalifikationspulje, skulle træde ind i turneringen.
Jim Stjerne Hansen ringede omgående til Richard Møller Nielsen, dels for at orientere ham, dels for at sikre sig, at landsholdets cheftræner var klar til at tage udfordringen op med kampen mod England i Malmö den 9. juni som den første. Det var han.
Richard Møller Nielsen havde på det tidspunkt allerede udtaget 18 spillere til en venskabskamp mod det tidligere Sovjetunionen (SNG – Samfundet af Uafhængige Stater), som havde kvalificeret
sig til slutrunden og skulle bruge mødet med det danske landshold på Brøndby Stadion den 3. juni som et led i sine afsluttende forberedelser.
Den danske presse modtog nyheden med blandede følelser. En enkelt journalist beskyldte DBU for at modtage ”blodpenge”, og en anden mente, at vi burde blive hjemme og sende pengene til Jugoslavien – uden at tænke over, at DBU ikke fik nogen indtægt ved at blive væk.
Miljan Miljanić, præsident for Det jugoslaviske Fodbold Forbund med en fortid som en af verdens bedste trænere, blandt andet i Real Madrid CF, viste som altid storsind. ”No hard feelings” meddelte han DBU. ”Good luck.”
DBU blev fratrukket et par millioner af sine startpenge; et beløb, der blev overført til Jugoslavien som kompensation for de udgifter, landet havde haft. Jugoslaverne havde allerede været i Sverige i længere tid for at forberede sig.
Det blev en hastesag for Jim Stjerne Hansen at lave en aftale med landsholdet om de økonomiske vilkår. Han foreslog, de mødtes i forbindelse med kampen mod SNG. Lars Olsen som anfører og John Sivebæk repræsenterede spillerne.
-Vi blev hurtigt enige, husker både Jim Stjerne Hansen og Lars Olsen. Udover de tre indledende kampe aftalte vi af praktiske grunde også præmierne for at komme i semifinalerne og finalen.
Lars Olsen erkender dog, at det forekom urealistisk. En plads i finalen ville give 250.000 kroner og en sejr yderligere 50.000 – i alt 300.000 kroner til hver af de 20 spillere for at vinde turneringen.
-Det var jo begrænset hvor meget, vi kunne nå at forberede os, som anføreren bemærkede.
Flemming Povlsen udtrykte det lidt anderledes:
-Bare rolig. Vi skal nok være klar til 90 minutter for fuld damp: 30 mod England, 30 mod Sverige og 30 mod Frankrig.
Men Danmark gik hele vejen med 0-0 mod England, 0-1 mod Sverige, 2-1 mod Frankrig, 2-2 mod Holland og sejr i straffesparks-konkurrencen samt 2-0 mod Tyskland i finalen på Nya Ullevi i Göteborg.
Det samlede udbytte for DBU var 14 millioner kroner – hvad der ifølge Jim Stjerne Hansen betød en fordobling af egenkapitalen. Dertil kom diverse sidegevinster; først og fremmest de store landes interesse for at spille mod Danmark, hvilket indebar langt højere TV-indtægter for venskabskampe.
Richard Møller Nielsen fik en sejrspræmie på 600.000 kroner.
Der havde været 5.339 tilskuere på Brøndby Stadion til 1-1 kampen mod SNG. Godt tre måneder senere kunne DBU have solgt 300.000 billetter til revanchekampen mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med indvielsen af Parken, hvor der var udsolgt med 40.500 tilskuere, og hvor de europæiske mestre tabte 2-1.
