Gå til hovedindhold

Helt bizart: Målmand kokser i 89. minut af VM-kvalkamp

Af: Christian Winther Johansen

Torsdag bød på en af de mere bizarre scoringer i kvalifikationen frem mod VM i Qatar næste år.

Vi skal et smut til den afrikanske VM-kvalifikation, som du i øvrigt kan se alle kampe fra på Viaplay, hvor Uganda i det 89. minut fik scoret til 1-1 mod Kenya.

Ugandas Fahab Bayo kunne notere sig for scoringen, men det er Kenyas målmand, Brian Bwire, der for alvor kommer i fokus her.

Kenya var nemlig på vej mod en ganske overraskende sejr på udebane, og Brian Bwire havde fået bolden i fødderne efter et hovedstød.

Den kenyanske målmand ville så trække tiden, inden han kunne tage bolden op i hænderne, men her var en anelse for nonchalant i sin tidsudtrækning.

Fahab Bayo kom pludseligt stormende og prikkede bolden i kassen, og man kan muligvis godt spotte et frispark, da Brian Bwire er nede ved bolden med hænderne.

Om ikke andet er det i hvert fald ikke smart, at han overhovedet tager chancen så sent i kampen med i 1-0-føring i bagagen.

Se det bizarre moment øverst i artiklen - og glæd dig til mere fra den afrikanske VM-kvalifikation fredag, hvor du kan se stjerner som Mohamed Salah, Riyad Mahrez, Pierre-Emerick Aubameyang og Achraf Hakimi i aktion. Vi sender således:

  • Kl. 14.00: Burkina Faso-Niger - Viaplay
  • Kl. 14.00: Djibouti-Algeriet - Viaplay
  • Kl. 17.00: Gabon-Libyen - Viaplay
  • Kl. 17.00: Guinea-Guinea Bissau - Viaplay
  • Kl. 20.00: Angola-Egypten - Viaplay og TV3 MAX
  • Kl. 20.00: Sudan-Marokko - Viaplay

Andre gode nyheder