Hævnakt, "Bøsse-røv" og dommerskub: Se Superligaens største svinestreger
Af: Ritzau
Som opfølgning til Christian Poulsens albuestød mod FC Nordsjællands Emiliano Marcondes har vi kigget nærmere på nogle de største svinestreger i Superligaen.
Vi har kigget på de fem situationer i Superliga-historien, der har udløst flest strafpoint, og her topper Kim Aabech listen med episoden, hvor han i november 2011 spillede på, at hans egen klub Lyngby ville tabe til FC København. Den forseelse blev takseret til 120 strafpoint.
De tre efterfølgende på listen er blevet tildelt 58 point hver.
Lars Klausen fra Aarhus Fremad lod temperamentet løbe af med sig efter en udvisning foråret 1999 mod B93. Efter at være blevet sendt tidligt i bad tillod Klausen sig at kalde kampens dommer, Knud Erik Fisker, for "bøsse-røv", og det kom til at koste.
58 strafpoint blev også tildelt AaBs Bård Borgersen, da han september 2004 leverede en meget voldsom tackling i opgøret mod Randers og efterfølgende skubbede dommer Claus Bo Larsen i brystet.
Den ellers så rolige Thomas Thorninger fra FC København fik også en udvisning og 58 strafpoint tilbage juni 1999, da han lavede skoleeksemplet på en hævnakt mod ABs René Henriksen.
Sidste mand på listen er Lyngbys Martin Johansen, der tilbage foråret 1999 fik rødt kort i opgøret mod Viborg, da han var temmelig aggressiv overfor kampens dommer i forbindelse med en fejlagtig udvisning til holdkammeraten Stefan Bidstrup.
Kim Aabechs forseelse blev begået udenfor banen og er derfor ikke billeddækket, men de fire øvrige episoder var fra tv-transmitterede kampe, og du kan se dem i videoen herover.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








