Af: Jonas Helmy
Pep Guardiola proklamerer, at Manchester City ikke har råd til de store transfers som Manchester United har.
Efter Pep Guardiola og co. trak sig ud af forhandlingerne med Alexis Sanchez, som de ellers havde været interesseret i flere måneder, blev der sat spørgsmålstegn ved deres ageren.
Manchester City-manageren siger i dag ifølge the Sunday Mirror, at de ikke kan tilbyde eller byde de samme summer som den røde del af Manchester.
-Måske kan vi i fremtiden være med på det niveau, men vi har aldrig købet en spiller for 100 millioner, for 90 millioner eller 80 millioner pund, siger Pep Guardiola.
-Det har vi ikke råd til. Hvorfor? Det har jeg fået at vide oppefra. Det er sandheden.
Manchester Citys transferrekord ligger på 55 millioner pund, som de brugte på indkøbet af Kevin de Bruyne.
Det bliver slået, hvis de sikrer sig Aymeric Laporte inden transfervinduet smækker i.
Manchester Uniteds transferrekord er Paul Pogba. Han kostede angiveligt op imod 80 millioner engelske pund.
I videoen øverst kan du se alle målene fra Citys semifinale-sejr i Carabao Cuppen
Se Cardiff-Manchester City i FA Cuppen i aften fra kl. 16:55 på TV3 MAX og Viaplay
HUSK, at du kan se Transferdeadline LIVE på TV3 SPORT og her på tv3sport.dk onsdag aften fra kl. 22.15. Se med her.
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk









