Af: Christian Winther Johansen
Der var drama for alle pengene i FA Cup-kampen mellem Cardiff fra The Championship og Premer League-gæsterne fra Leeds.
Det walisiske hjemmehold bragte sig foran 2-0 allerede før pausen, og først 20 minutter inde i anden halvleg kom Leeds på måltavlen.
Efter 80 minutters spil fik Cardiff-fansene sig et chok, da Joel Bagan modtog direkte rødt for at have reddet bolden med hånden på målstregen - en såkaldt Luis Suarez, der lavede samme finte i VM-kvartfinalen mod Ghana i 2010.
Og ligesom i 2010 endte straffesparket med at blive brændt.
Leeds fik dog reddet sig en omkamp, da den indskiftede Sonny Perkins på bare 18 år sendte sin første scoring for Leeds i kassen til slutresultatet 2-2.
Se alle højdepunkterne i videoen ovenover.
Husk at du kan se FA Cup-braget mellem Manchester City og Chelsea på Viaplay klokken 17.30. Du kan også samtidig se kampen mellem Aston Villa og Stevenage på Viaplay og TV3 MAX.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com









