Grøn krise: To point af 18 mulige for Saint-Etienne efter trænerfyring - Monaco legede sig til 4-0
Af: Peter Schulz
Der er ingen ny træner-effekt hos Saint-Etienne, der fredag blev udspillet af Monaco.
Mens AS Monaco snuppede sin tredje sejr inden for en uge, da det fredag blev til 4-0 ude mod Saint-Etienne, fortsætter krisen hos Les Verts med uformindsket styrke.
En trænerfyring har intet gjort - ikke hvis man læser resultaterne - og fredagens nederlag var det fjerde i seks kampe under Julian Sablé, der blot har hentet to uafgjorte hjem til traditionsklubben.
Monaco udspillede hjemmeholdet og kunne takke Djibril Sidibe, Thomas Lemar, Fabinho og Keita Balde for scoringerne i en nem 4-0-sejr.
Du kan se alle målene i videoplayeren herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










