Gå til hovedindhold

Gabriel Jesus får lang karantæne for brok og skub i finale - se episoden her

Af: Ritzau

Det brasilianske landshold må undvære angriberen Gabriel Jesus i to måneder.

Den brasilianske landsholdsangriber Gabriel Jesus har fået en karantæne på to måneder fra Brasiliens landshold.

Det har det sydamerikanske fodboldforbund, Conmebol, afgjort onsdag.

Karantænen skyldes, at 22-årige Jesus i finalen i Copa America mod Peru lavede fornærmende og ærekrænkende handlinger, som det hedder.

I finalen, som Brasilien vandt 3-1, fik Jesus et rødt kort efter 70 minutter. Da brasilianeren forlod banen protesterede han og lavede håndtegn, der indikerede, at dommeren var blevet betalt for at smide ham ud.

Da Jesus nåede ud fra banen, skubbede han tilmed til videodommersystemet, der blev brugt under slutrunden.

Brasilien og Jesus kan stadig appellere onsdagens kendelse.

Hvis straffen får lov at stå, må Brasilien undvære angriberen i venskabskampene mod Colombia og Peru i september og eventuelle kampe i oktober.

HUSK, at du fredag kl. 20:40 kan se Joachim Andersens potentielle Ligue 1-debut, når Lyon møder AS Monaco på udebane. Det er på Viaplay fra kl. 20:40

Andre gode nyheder